Sundhedsniveau

 

Vi prøver at sikre os et højt sundhedsniveau, vi modtager kun vaccinerede, sunde og raske hunde.

Vi sikrer os at mad- og vandskåle er rene i dagligdagen, at der er rent og pænt i bokse og hundegårde, alt rengøres 2 gange dagligt, og at bokse og inventar decinfiseres grundigt efter hver pensionær.

 

Hvis din hund bliver syg, og vi skønner det nødvendigt, tilkalder vi naturligvis en dyrlæge.

 

Hvis din hund bruger medicin, får særligt kosttilskud eller lign. skal du blot medbringe den nødvendige medicin og give os en grundig instruktion, så sørger vi for at hunden bliver medicineret som normalt.

Du skal altid medbringe medicin til et par dage ekstra, hvis du blive forhindret i at afhente hunden til aftalt tid.

Har du andre specielle ønsker vedrørende din hunds ophold skal du blot aftale det med os.

 

Kennelhoste


Vi kræver at hunden er vaccinneret mod kennelhoste.


Normalt med : NOBIVAC® BBPI
 
 Vacinen gives af dyrlægen som en dråbe/spray i næsen, og beskytter allerede efter 72 timer effektivt mod bakteriedelen af kennelhoste og efter 3 uger mod virusdelen. Selv om at vaccinen stadig ikke beskytter 100%, så skulle den være betydelig bedre end den hidtil anvendte.
 
Vi har ikke haft kennelhost i pensionen siden vi i 2009 krævede at hundene er vaccineret med NOBIVAC® BBPI. 


Vi vil på det kraftigste anbefale vore kunder at tale med deres dyrlæge om vaccinen og anvende den i god tid inden hunden skal på ophold her.


 Skab

 

Der har gennem tiderne i perioder været en øget hyppighed af forekomsten af skabmider hos hunde i Københavns nordlige forstæder og Nordsjælland. Vi hører om skab hos byhunde, såvel som hos jagthunde.

 

Vi har ikke i pensionen haft smitte med skab, men vi bliver ofte spurgt herom af vore kunder.

Ankommer en hund i pensionen kort tid efter at den er smittet, er det ikke muligt at opdage angrebet. Ved et ophold på 2-3 uger kan angrebet nå at udvikles og andre hunde kan blive udsat for smitte. Vi anbefaler derfor at kunden overvejer om hunden forebyggende skal behandles med Advocate®. Kontakt evt. din dyrlæge om dette. 

 

Lopper og flåter

 

Vi oplever ikke lopper som et problem, da de fleste af vore kunder løbende behandler deres hunde mod lopper, vi har derfor ikke set lopper her i pensionen de sidste mange år.


Der findes et middel; Bravecto, som gives som pille, og virker forebyggende i 12 uger mod både flåter og lopper. Dette middel kan kun erhverves ved dyrlægen, så tal med din dyrlæge om dette.


Vi erfaret at lopper i Nordsjælland er begyndt at udvise resistens mod FrontlineComboVet. og Prac-tic.


Vi anbefaler derfor at hunden er forebyggende behandlet med et andet produkt. Vi har gode erfaringer med Bayvantic® vet spot on. Tal med dyrlægen om dette. 


Græsset i vores hundegårde er kortklippet og der er ikke adgang for "vilde dyr" i hundgårdene. Ser vi at en hund har en flåt fjerner vi naturligvis flåten.

 

Navigation:  Sundhedsniveau
Nordsjællands hundepension
Tlf.: 48 79 63 62

Vi henter og bringer hunde overalt 

i Storkøbenhavn og Nordsjælland

Nordsjællands Hundepension  |  Frederiksværkvej 56  |  3200 Helsinge  |  Tlf.: 48 79 63 62